Skillelinjen mellem mennesker og stakler

»I am more willing to risk imprisonment or any other negative outcome personally, than I am willing to risk the curtailment of my intellectual freedom and that of those around me, whom I care for equally as I do for myself. And again, that is not to say that I am self-sacrificing, because I feel good in my human experience to know that I can contribute to the good of others.«

Sådan forklarer Edward Snowden i dokumentarfilmen Citizen Four, hvorfor han gjorde, som han gjorde, men det kunne ligeså godt være taget fra en bog om stoisk etik. Hans kobling mellem ønsket om at 'gøre det rigtige,' omsorgen for andre og oplevelsen af velvære, sætter fingeren på en central del af stoikernes etik og deres syn på, hvad vi som mennesker bør lægge til grund for vores handlinger. Og selvom jeg ikke skal kunne sige, om Snowden nogensinde har hørt om stoikerne, ville han langt fra være den første, der har fundet en slags moralsk opbakning i deres tanker.

Cato den yngre (en efterkommer af ham med Karthagos ødelæggelse), der, efter sit nederlag til Julius Cæsar, foretrak selvmord frem for et liv i politisk underkastelse, var overbevist stoiker. Og da statsmanden Cicer