Kloden drejer
»Kloden drejer,« sang danske Gry med største selvfølgelighed, mens hun rejehoppede sig til en beskeden syttendeplads ved det internationale melodigrandprix i 1983. Men 450 år tidligere kostede en lignende påstand ellers den italienske videnskabsmand Galileo Galilei voldsomme beskyldninger om kætteri, som endda førte til fængselsdom.
I 1632 var Galileo Galilei 67 år, en ældre herre med en allerede lang og succesfuld karriere som videnskabsmand bag sig. Han var det, vi i dag ville kalde et renæssancemenneske – dengang, i renæssancen, hed det nok nærmere polyhistor – og han udgav vigtige arbejder indenfor både astronomi, fysik, ingeniørkunst, matematik og naturfilosofi.
Og så var han, ligesom sin far, i øvrigt en dygtig lutenist. Han nød i mange år både fyrstelig og pavelig støtte, men han modsagde også kirkens verdensbillede og mente, at Bibelen var en en religiøs autoritet, ikke en videnskabelig. Så da han i sit hovedværk Samtale om de to hovedsystemer for verden, det ptolemæiske og det kopernikanske påstod, at jordkloden bevæger sig i en bane om Solen – at den ikke er universets statiske midtpunkt – blev det for meget for de gejstlige, og inkvisitio
