Vidensrindalisme

Hvad var det nu, der skete dengang i 1728?

Kommentar

15.08.19

Vi er blevet et land af vidensrindalister, der opfatter viden som et middel frem for et mål i sig selv. Det gennemsyrer uddannelsespolitikken, forskningspolitikken, journalistikken og samtalerne omkring middagsbordene, og det er synd.

Alexander Rich Henningsen

Fremtiden kalder på naturvidenskabelige og tekniske kandidater. Folk med kompetencer inden for de såkaldte STEM-fag, som er en forkortelse for disciplinerne Science, Technology, Engineering and Mathematics. Ifølge Teknologisk Institut er »STEM-kompetencer (...) afgørende for at kickstarte en jobskabende og videnintensiv vækst på tærsklen til den 4. industrielle revolution.« Instituttet påpeger, at der i 2025 vil være næsten 28 % flere ansatte i STEM-jobs i Danmark, og ud fra samme logik har uddannelses- og forskningsministeriet formuleret en ambition om at styrke STEM-fagene i Danmark. Efter at tallene for sommerens studieoptag kom frem, var de store erhvervsorganisationer desuden igen-igen ude med den sædvanlige beklagelse over, at der ikke er flere, der vælger STEM-vejen, for det er STEM-vejen, verden bevæger sig ind på, må man forstå.

Det er STEM-fagene, som fremtidens arbejdsmarked vil efterspørge, og som vi derfor er nødt til at uddanne flere kandidater inden for, lyder argumentet. Kandidater, der kan skabe reel værdi på bundlinjen ved for eksempel at skrive et stykke kode, som får en eller anden virksomheds webshop til at suse ind i himlen rent salgsmæssigt.