Et nationalklenodie under afvikling

At fare vel gennem tilværelsen er det vi alle drømmer om, og i 1950erne begyndte man for alvor at udvikle en samfundsform, der skulle tage højde for dét. I dag er ’velfærd’ et ord, de fleste af os ofte har i munden, aviserne omtaler det dagligt og gerne i bestemt form, og ikke mindst er det, ligesom så mange andre nationalklenodier, blevet dømt bevaringsværdigt. Men samtidig er der noget, der skurrer. Velfærdsstaten er fortsat støttet blandt både røde og blå, men den offentlige sektor, kernen i velfærdsstaten, er under ud- og måske afvikling. Ikke mindst blandt socialdemokraterne selv, der for nylig har slået ind på en historisk ny vej i så høj grad, at man kan blive usikker på, hvorvidt de har tænkt sig at flette ind på Dansk Folkepartis sti. Tiderne er skiftet, og debat om velfærd er i dag også debat om indvandring og integration.

Lasse Horne Kjældgaard, litteraturprofessor ved RUC og aktuel med bogen Meningen med velfærdsstaten, beskæftiger sig egentlig ikke med politik. Da ATLAS møder ham, lægger han vægt på, at han blot forholder sig beskrivende og analyserende. Alligevel har han med bogen begivet sig ind på politisk territorium, for at beskæftige sig med vel