Bill Murray med ekstra Bill Murray
Det begyndte, som det oftest gør med kunstneriske bevægelser, som et opgør mod mainstreamen. I USA i løbet af 60´erne og 70´erne begyndte en række unge instruktører at gå udenom det fasttømrede Hollywood-studiesystem og finansierede deres egne film.
Også i filmverdenen var luften tyk af ungdomsoprør dengang. Med inspiration fra efterkrigstidens forskellige europæiske filmnybølger, søgte man imod en anden, mere eksperimenterende og upoleret gengivelse af den amerikanske virkelighed, men også mod nye, mere tilgængelige produktionsmetoder.
Lavet på beskedne budgetter, i virkelige omgivelser, ofte med uprofessionelle skuespillere, kunne de amerikanske indieinstruktører realisere deres projekter uden først at gennemgå utallige manuskript-drafts, publikum-testscreenings og tandudtrækkende møder med kyniske pengemænd i den etablerede filmindustri. Det ligger i ordet, independent, men i første omgang var den amerikanske indiefilm som nybrud en ændring i arbejdsmæssige forhold og ikke en fælles genrebetegnelse.
Der er eksempelvis langt fra det socialrealistiske udgangspunkt hos John Cassavettes, Charles Burnett og Barbara Loden til Denis Hoppers syretrips-road
