Voldtægt konfronterer os med livets uorden

Kvindebevægelser verden over har kæmpet og kæmper stadig hårdt for helt basale rettigheder for ofre for seksuel vold. Det at blive voldtaget svæver som en symbolsk trussel i luften for hovedsageligt kvinder og visse grupper af mænd, men parallelt med den symbolske trussel og myterne om den foregår der også reelle voldtægter, der meget sjældent lever op til disse myter eller fremstillinger i medierne. Det er ikke spor vilkårligt, hvem der bliver ofre for voldtægter – det hænger tværtimod tæt sammen med strukturel ulighed betinget af køn, klasse og race. Det er et stykke prekært arbejde at skille reelle voldtægter fra myterne og fordommene om dem, men det er alligevel det, den polsk-indiske journalist og kulturhistoriker Mithu Sanyal forsøger at gøre i sin seneste bog Voldtægt – aspekter af en forbrydelse. »Jeg vil have mere end ét narrativ. Det gamle narrativ er fint, og der er rigtig mange mennesker, der passer ind i det, men der er også virkelig mange, der ikke føler, at de passer ind der« siger Sanyal, da ATLAS møder hende i København. »Det handler simpelthen om, hvor åbne vi vil være over for livets uorden«.

Ifølge Sanyal er det ikke udtryk for uheldig politisk