Undtagelsen til reglen, wallah
At læse Oliver Lovrenskis debut da vi var yngre er som at læse en fortløbende sms-tråd på godt og vel 240 sider. Herunder alt, hvad en typisk sms løber over med i form af emojis, inkonsekvent og ukorrekt tegnsætning og grammatik, et væld af fremmedord samt overdreven brug af slang og talesprog. Glem alt om såkaldt smukke sætninger! Dette er gadens sprog, sådan som det og intuitivt spyttes i livet mellem blokkene, hvor det først og fremmest gælder om at finde mening i en meningsløs tilværelse præget af kultursammenstød, fremmedgørelse, svigt, stoffer og kriminalitet.
Bogen er kategoriseret som roman, men fremstår snarere som et langdigt i tre dele: Brødre, Faldet og Undtagelsen. Selve handlingen er ganske enkel, men ikke desto mindre nervepirrende: I en nogenlunde klassisk autofiktiv modus – jævnfør forfatterinterviews og andet medieomtale – følger man »den delvist selvoplevede historie« om kroatisk-norske Ivor og hans tre venner, somalisk-norske Marco, indisk-norske Arjan og pærenorske Jonas. Drengene står sammen i tykt og tynd, og dagene ligner til forveksling hinanden. Som der står i kapitlet timeplan:
»vi mødes nærmest hver dag, enten lige eft
