Tredobbelt godt nyt for poesien
Hvis man som mig har gået og mukket over, at landets fineste forlag, Gyldendal, de seneste år i mindre og mindre grad har udgivet landets fineste litteratur, så kommer Lasse Raagaard Jønssons debut, ssn snnart, som en tredobbelt god nyhed. I omvendt vigtighedsrækkefølge:
Som det tredjebedste: Gyldendal udgiver faktisk debutdigte! Man kunne ellers godt være kommet i tvivl, siden sidste gang var Sophia Handlers Feberfrihed helt tilbage i 2017. Som det næstbedste: Gyldendal udgiver faktisk digte! Man kunne ellers godt være kommet i tvivl efter et par år, hvor mange af landets og Gyldendals bedste digtere – Nicolaj Stochholm, Marianne Larsen, Cecilie Lind, Peter Nielsen, Morten Søndergaard m.fl. – har udgivet bøger på diverse mikroforlag i stedet. Og som det bedste: Lasse Raagaard Jønsson debuterer blændende godt! Og hér kommer man ikke i tvivl.
Pressemeddelelsen informerer om, at digtene er »skrevet fra stemmer, der stammer eller har afasi.« Det er Lassejegets stemme, der stammer sig igennem to af bogens fire dele, og det er hans mors stemme, der i bogen sidste del fortæller afatisk. I en enkelt af delene er der hverken stammen eller afasi i f
