En stenhuggers selvportræt

»Yahya Hassans sætninger behandler ikke kroppen med samme følsomhed, som en stenhugger behandler stenen. Han hugger ikke med en lille mejsel. Han hugger med øksen.«

Anmeldelse

14.11.19

I sin anden digtsamling skriver Yahya Hassan om ødelæggelsen, og hvordan kroppen forsøger at klare at blive hugget op.

Malte Frøslev

Jeg tænkte på en særlig måde at bruge sproget, som findes i rapmusikken, da jeg læste Yahya Hassan nye digtsamling. Det er både noget med rytmiciteten, de ofte rimede sætninger og det univers, teksterne foregår i. Særligt kom jeg til at tænke på de åbnende linjer i nummeret Speak now, hvor Jedi Mind Trick-medlemmet Vinnie Paz i en vanligt udblæsende blanding af voldsomhed, tungt billedsprog og lydlig elegance rapper sådan her: »Yo, I'm Jesus / My right hand writes diseases / My left hand will strike and fight ya weakness / I'm covered in blood wherever the feast is / Find me covered in blood wherever police is / I'm covered in blood wherever your niece is / I'm covered in mud from burying heaters / Vinnie Paz fuck whoever Vinnie Paz pleases / Hit you in the chest till you don't even know what breathe is«.

Yahya Hassan skriver lignende i digtet KVÆSTET OG BEVÆBNET: »NÅR JEG HAR DEN ENE HÅND VIKLET IND I GIPS / HAR JEG ET SKARPLADT SKYDEVÅBEN I DEN ANDEN«. Men Hassans Jesus er modsat Pazs ikke det mindste glorværdig: »JEG BLEV FØDT SOM RESULTAT AF EN VOLDTÆGT / LIGESOM JESUS«, skriver han. Det, der kan være så tøjlesløst ved rap, er, når rapperen formår at