Mændene uden egenskaber

Den unge, ambitiøse mand, der kæmper en brav kamp for at blive til noget, få succes, opnå position, rigdom, lykke, magt, alt det der, er en klassisk figur i litteraturhistorien. Unge mænd med gode forudsætninger for at klare sig i det samfund, de er sat i, og umiddelbart ser det da også ud til, at alting kører, som det skal. Den sociale opstigning bliver en realitet. Pontoppidans Lykke-Per får sig gelejdet ind i samfundets finere købmandskredse, Johannes V. Jensens moralsk anløbne Mikkel Thøgersen formår at blive ven med kongen, Flauberts ubeslutsomme Frederic Moreau bliver inviteret ind i Paris’ højborgerlige og mondæne saloner i Følelsernes opdragelse. Men så indtræffer vendepunktet, og den unge protagonist ender som vejbom-bestyrer i Jylland, som syg, fængslet, tomhændet og snydt for det gode liv, der ellers var lagt op til, med jurastudier, ingeniørprojekter og udsigten til et økonomisk fordelagtigt ægteskab med en kvinde fra et af samfundets højere lag.

Et skoleeksempel på sådan en ung mand, der bortødsler sine muligheder, er Julien Sorel, hovedpersonen i Stendhals 1830er-roman Rødt og sort. Julien kommer fra en rimeligt velstående tømmerhandlerfamil