Luftens diamanter

Romanen Manden der elskede Sibirien starter med en kølig introduktion: Ham, der gemmer sig bag titlen bliver bare kaldt Fritz. Han er bare født i Hamborg med en familie, der elsker sommerfugle: »luftens diamanter, disse væsener, der holder sig så meget bedre i døden end menneskene«, som han beskriver dem. Romanen handler om eventyreren, videnskabsmanden og ikke mindst vovepelsen Friedrich Dörries, der fra 1877-1899 levede i den sibirske vildmark for at kategorisere det vilde dyreliv, der levede og stadig lever i de dybe uudforskede skove, på de høje bjergtinder og på de golde, åbne sletter.

Gennem talrige kapitler bliver den unge Fritz udsat for fare, der ville være klichéer i de værste fiktive romaner i dag. Han kæmper med tigre, bjørne, russiske fanger, der er undsluppet fra de dybe sorte miner, og finder hele, præserverede mammutter i dybe, kolde grotter, hvor intet menneske før ham har trukket vejret. Han er protagonisten i en verden, hvor de naturlige elementer hele tiden er imod ham: Orkaner og temperaturer ned til -40 grader vælter ham ned ad bjergsider og fryser hans lemmer. Alt sammen i en nobel jagt på at kategorisere de vilde dyr og den endnu vildere na