Kødet lystrer ikke sjælen
En kvinde og en mand er kærester i Firenze. Han er italiener, hun er udlænding. De bor i hans lejlighed. I begyndelsen bygger hun ham op: hun gør ham mandig ved at opfordre ham til at motionere (især styrketræning), giver tips til en ny frisure (karseklippet), hjælper ham til at få en bedre personlig hygiejne (mindst ét bad om dagen, vask med sæbe og efterfølgende dupning med creme og parfume på issen).
Da de først mødes, er han fedtet, lasket, som en doven, hjemløs hund. Han er tidligere sikkerhedsvagt fra Bari. Nu sælger han låsemekanismer i Toscana – og har mødt hende. Han bliver til en hård, selvsikker maskine. For sig selv begynder hun at kalde ham Den Renlige. Nu tænder hun på ham. Han kalder hende Minnie, som i: Minnie Mouse, og hun kalder ham Mickey, let vrængende, som for at understrege, at hun stadig kan sætte ham på plads. Men kan hun det? Stille og roligt kører det af sporet, og hun ved det godt. Det burde stoppe, men hun ønsker måske ikke rigtig, at det stopper?