En kanon fra kanten
Sandalserien hedder den nye serie af genudgivelser, som det nystartede forlag Gladiator med egne ord kalder klassikere på kanten. Der skal mindre Blixen og mere Henrik Bjelke, mindre Pontoppidan og mere Helga Johansen ind i kanonen. Man fristes til at sige, at det ikke bare er på men fra kanten, at bøgerne er skrevet. Det er selvfølgelig urimeligt at stille to bøger - der henholdsvis er fra 1900 og 1981 - over for hinanden. Men udover at de udgives sammen, er der også noget i Bjelkes og Johansens skrift, der kommer samme sted fra. Fra kanten af den litterære kanon, og hinsides kanten af samfundet.
Helga Johansens roman er en personlig skildring af et sygdomsforløb. Hovedpersonen er frivilligt indlagt for kardiologi og for at være opiofag. Hun er opiumsmisbruger og skal på afvænning derfra. Men først efter hun har fået sig en sidste ordentlig dosis, kløgtigt gemt i sygesengen. Man har fornemmelsen af, at der tales fra denne opiumsomtågede tilstand længe. Hun vågner konstant desorienteret og prøver ud fra hospitalets rutiner at regne ud, hvornår på dagen det er, og hvad der sker rundt om hende. Resten af tiden bruger hun på at komme hjem.