Det er en mærkelig realisme, men det er også en mærkelig virkelighed

Det går hurtigt galt, hvis man rejser tilbage i tiden og piller ved fremtiden.

Feature

13.03.20

Science fiction ses overalt i skønlitteraturen i dag, og det er der en grund til. Genren har nemlig udviklet sig fra sin tidligere teknologibesættelse og udgør i dag et rum, hvor forfattere udforsker en bredere realisme end hidtil set. Ifølge en række forfattere, forlæggere og litterater skal genrens indtog nemlig ses som et sporskifte til en litterær form, der har mere at sige vores samtid, end den klassiske realisme.

Malene Mouritzen

Tidsrejser. Aliens. Rumrejser. Intergalaktisk krigsførelse. Avanceret teknologi og kunstig intelligens. Vi kender temaerne, og vi kender genren, når vi møder den: science fiction. En genre, der holder et spejl op foran os og viser, hvor vildt det hele kan blive.

Historisk optræder genren som en nichegenre, der gennem det 20. århundrede særligt har været dyrket i magasin- og tegneserieverden og sidenhen af Hollywood. Ligeledes er den blevet hyldet af en dedikeret fanskare med smag for action og visuelt fængende universer. Og måske netop på grund af disse genretræk har science fiction historisk lidt samme kranke skæbne som krimien: den totale eksklusion fra det finere litterære selskab.

Men i dag er science fiction ikke længere en genre, der bliver set ned på. Især inden for de seneste år har vi set en bølge af sci-fi-udgivelser på den litterære scene i Danmark fra forfattere som Olga Ravn, Lars Skinnebach, Peter Adolphsen, Ursula Andkjær Olsen og Jonas Eika. Det har fået litteraturkritiker Mikkel Krause Frantzen til at formulere et opråb til landets litterære institutioner, som han mener er bagud i forhold til udviklingen. Kritikerne og litteraterne har ganske enkelt