Print artikel

Der er hjælp at hente i litteraturen

Gør som Tolstoj, brug coronatiden på at læse. Portræt af Ilya Repin, 1887
Kommentar
24.04.20
At læse som forfattere er ikke en lineær proces, men en uordentlig, overraskende, næsten kaotisk proces. Det virker som en omvej. Men i virkeligheden er det en genvej. Her får du en guide til at genopdage læsningens rum sammen med dine nærmeste her under coronatiden.

For mange af os har dagene i mere end en måned nu lignet hinanden. Og lige så stille er er vores samtaler begyndt at gøre det samme. I løbet af de sidste uger har Coronakrisen ikke kun opstillet nye betingelser for vores fysiske samvær, men har også forandret vores sproglige samvær og har påvirket, hvad vi taler om, hvordan vi gør det, og ikke mindst hvilke ord, vi bruger. »Smittespredning«. »Værnemiddelmangel«. COVID-19 har sat sig på vores sociale stemmebånd. Den har inficeret vores samtalekultur.

Det ironiske er, at de af os, som er så heldige at have været raske og i selskab med enten familie eller andre bofæller, på den ene side har haft usædvanlig god tid til at tale sammen, men på anden side ikke så meget at tale om – udover krisetilværelsen. Når jeg tænker på alle dem, som har været eller ligger syge lige nu, og alle dem, som stadig knokler for at passe på resten af samfundet, så fremstår den monotone isolationstilværelse som et privilegium. Men monotonien og den Corona-inficerede samtalekultur er skadelig på sin egen stilfærdige måde: Det, vi taler om, og ikke mindst den måde, vi taler om det på, påvirker vores mentale sundhed, følelsesliv og verdenssyn. Et vigtigt led i genåbningen af samfundet må derfor være at genåbne vores samtaler med hinanden. At finde plads til andet end krisen i vores sprog. Men hvordan?

Der er hjælp at hente i litteraturen. Det at læse litteratur er nemlig en effektiv måde at puste liv i en sengeliggende samtalekultur på. Det er selvfølgelig ikke en mirakelkur, men man kan se det som et kosttilskud, som bidrager til en god og sund konversations- og tænkeevne. Litteraturen er en forestillingsteknologi, som giver adgang til erfaringer, der er både genkendelige og fremmedartede, til andre livsverdener og til en anden sprogbrug. Og så er den det eneste medie, som lader os læse andre menneskers tanker. Du er ikke alene i litteraturen, og du behøver heller ikke at læse den alene. Faktisk mener man, at det helt op til 1700-tallet var mere almindeligt at læse sammen med andre end det var at læse for sig selv og i stilhed.

Der er hjælp at hente i litteraturen. Det at læse litteratur er nemlig en effektiv måde at puste liv i en sengeliggende samtalekultur på.

Selvom mange i dag tænker på læsning som noget, der foregår i ensomhed, er der mange eksempler på, at det også finder sted som en social aktivitet. Et eksempel er Læseforeningen, som blandt andet organiserer fælleslæsninger for socialt udsatte og psykisk sårbare. Et andet eksempel er de forfatterskoler, som i de senere år er skudt op over hele landet. På de fleste danske forfatterskoler bygger undervisningen nemlig ikke på skrivning, men på kollektive læsninger af både udgivet litteratur og elevernes ufærdige tekster. Disse læsesessioner foregår i reglen uden forberedelse, hvilket bliver kaldt for at læse prima vista, ved første øjekast. En prima vista-læsning begynder med, at teksten bliver læst højt, og bagefter taler man om den i fællesskab.

Prima vista-læsningens fortrin er, at den baserer sig på den umiddelbare oplevelse af en litterær tekst. Det skaber et afprøvende, nysgerrigt samtalerum, som giver plads til det uigennemtænkte, det spørgende. Det, kombineret med, at teksten er der til at holde samtalen på plads, som det, man hele tiden vender tilbage til, giver nogle ret spændende – og tit øjenåbnende – samtaler. På den statsfinansierede Forfatterskole sætter man hele tre timer af til en tekst på blot 10 sider. Man giver plads til lange tænkepauser, fordi man pludselig kan lægge mærke til noget ved teksten, som sætter samtalen i svingninger igen.

Der er ikke noget, der står i vejen for, at man afholder sin egen private prima vista-læsning derhjemme sammen med dem, man bor med. Det er forsøget værd, hvis det lige er det, der kan give isolationstilværelsens samtaler et frisk pust. Eller bare give mulighed for at tale om noget andet for en stund. Man kan læse prima vista over aftenkaffen eller som en del af hjemmeskolingen. Det kan foregå udenfor eller virtuelt, ligesom Læseforeningens fælleslæsninger har gjort siden virusudbruddet. Eller telefonisk. Min mor, som er præst, har hver dag siden nedlukningen ringet til mennesker, der føler sig ensomme, og læst et kapitel af Tove Janssons Sommerbogen sammen med dem. Det eneste, det kræver, er et stykke litteratur – en novelle eller et digt, for eksempel – og nogen at læse sammen med.

Man giver plads til lange tænkepauser, fordi man pludselig kan lægge mærke til noget ved teksten, som sætter samtalen i svingninger igen.

Så hvordan skal man bære sig ad, hvis man har lyst til at læse som forfattere gør? På forfatterskolerne er der faktisk ikke nogle eksplicitte regler eller anvisninger for, hvad man skal læse efter, eftersom samtalen jo afhænger af teksten. Der er dog nogle mønstre, som går igen i forfatterskolernes tekstlæsninger. Her er tre af dem: For det første læser de beskrivende, hvilket vil sige, at de i udgangspunktet ikke kommer med fortolkende eller vurderende udsagn, men blot beskriver det, de læser i teksten. For det andet læser de indlevende, hvor de lever sig ind i tekstens karakterer, fortællerstemme eller stemningsrum, og de lægger ikke skjul på, hvad der begejstrer, frustrerer, chokerer eller på andre måder berører dem følelsesmæssigt. Og for det tredje læser de medskabende, altså digter med på teksten og spørger til, hvad der kunne være anderledes, eller hvordan teksten kunne fortsætte. Især denne meddigtende måde at læse på er særligt for forfattere. Alle tekster, om de er færdige eller ufærdige, bliver behandlet som om, de stadig er under tilblivelse. Alt er til forhandling. Her er et forslag til en fremgangmåde for at afholde din egen prima vista-læsning, inspireret af forfatterskolernes læsevaner:

  1. Find en litterær tekst med en overskuelig længde. Det er en fordel, men ikke en nødvendighed, at alle har en kopi af teksten.
  2. Læs teksten højt.
  3. Tal derefter om teksten, læs den sammen. Her er der ikke nogen fast procedure, da det jo afhænger af teksten. Det kræver dog lidt øvelse at læse helt fra bladet som på forfatterskolerne, så her er der lidt inspiration:
    1. Beskriv, hvad der står i teksten. Opsummér den. Hvad sker der, og hvem sker det for? Hvilke billeder er der? Er der noget, der er forvirrende i teksten, noget, som ikke giver mening?
    2. Sæt ord på din oplevelse af teksten. Hvad springer i øjnene? Hvad synes du om karakterne, og hvorfor tror du, de gør som de gør? Hvordan vil du karakterisere stemningen i teksten? Eller fortællerens stemme? Ændrer den sig?
    3. Digt med på teksten. Hvorfor tror du, at forfatteren har gjort sådan? Hvad kunne være gjort anderledes? Hvordan kunne teksten fortsætte?
  4. Bliv ved så længe, I kan finde på noget at sige om teksten. Husk at give plads til tænkepauser undervejs – og til at vende tilbage, genoverveje. At læse som forfattere er ikke en lineær proces, men en uordentlig, overraskende, næsten kaotisk proces. Det virker som en omvej. Men i virkeligheden er det en genvej.

Vi bruger cookies

Vi bruger cookies til at integrere med vores videoudbyder og til at lave anonymiseret statistik over trafikken på vores hjemmeside.
Cookies er små tekstfiler, som kan bruges af websteder til at gøre en brugers oplevelse mere effektiv. Loven fastslår, at vi kan gemme cookies på din enhed, hvis de er strengt nødvendige for at sikre leveringen af den tjeneste, du udtrykkeligt har anmodet om at bruge. For alle andre typer cookies skal vi indhente dit samtykke.

Dette websted bruger forskellige typer af cookies. Nogle cookies sættes af tredjeparts tjenester, der vises på vores sider. Du kan til enhver tid ændre eller tilbagetrække dit samtykke fra Cookiedeklarationen.

Læs mereLuk

Statistik cookies hjælper webstedsejere med at forstå, hvordan de besøgende interagerer med hjemmesider ved at indsamle og rapportere oplysninger anonymt.
Sociale medier cookies tillader os at integrere med velkendte sociale mediers platforme. Formålet er en mikstur af marketing, statistik og interaktioner med 3. parts platformen.