Begæret efter at forråde

I 2012 mødte den rumænske digter Svetlana Cârstean og den svenske digter og dramatiker Athena Farrokhzad hinanden på en oversætterworkshop. Uden at kunne tale hinandens sprog oversatte de hinandens debutdigtsamlinger og begyndte et samarbejde, der radikalt genforhandler forholdet mellem original og oversættelse. Samarbejdet kulminerede i 2016 med bogen Trado, der er noget så sjældent som en kollektiv digtsamling, der udkom først på svensk og nu foreligger i en dansk oversættelse på det nye forlag Amulet.  

Det føles instinktivt nærliggende at beskrive Trado i tekstile metaforer, for det er et tredelt værk, der som et stort vægtæppe langsomt væves sammen af både poetiske og programmatiske tråde, ført af skiftende hænder. Det færdige værk er storslået, dybt og rigt på hårdt erfarede sandheder om borgerkrig og revolution, om familie og forræderi og om sprog og ikke-sprog – ting, der virker så flade når de står her som generaliseringer, men via elegant fortættet omgang med sproget træder frem som vitale dele i den fælles historievæv