Når bægeret flyder over

»Hospitalstæpper som kapper, de drenge er spøgelser, de er helte«

Så enkelt optegner Anna Rieder i et digt fra hendes fænomenale debut Hindebæger den sindslidendes eksistens i forhold til verden “udenfor”. På psykiatriske afdelinger er de, eller vi, gemt væk. De, der vælter, de, der ikke kan få sind og samfundskrav til at være i overensstemmelse med hinanden. Det er de spøgelser, Rieder vil vise os. Vise, at de, der kæmper med så meget, bør ses, som det, de er - en form for helte.

Heltemodigt er det i hvert fald at bruge sit skrøbelige sind og sine ressourcer til at fortælle verden noget, og sætte spot på alt det, der er gemt væk. Om det er som psykiatri- og kapitalismekritik i Jacob Jacobsens (også fænomenale) Ophør oprør, eller, som hos Rieder, ved at give lyrisk stemme til det sind, der har svært ved at opretholde sine grænser, som i stedet har alle kanaler åbne og fyldes af følelser og indtryk, til det hele løber over. I Hindebægers 33 digte gøres det, så sansninger, skønhed, det hæslige, angst, komik og smerte sættes i poetiske svingninger, og man som læser oplyses til ny æstetisk indsigt i det psykotiske sind. Se for eksempel bare, hvordan det