Hellere bedøvet end bedrøvet

Da Gustave Flaubert i midten af 1800-tallet satte sig for at skrive Madame Bovary, drømte han om at skrive en roman om »ingenting«. I stedet skrev han en roman om os alle sammen, og Flaubert er kendt for at sige om sin romans usympatiske hovedperson: »Madame Bovary, det er mig«. Den amerikanske forfatter Ottessa Moshfeghs anden roman My Year of Rest and Relaxation fremstår som et moderne og på mange måder mørkere forsøg på at skrive om ’ingenting’. Romanen udfolder et sanseligt voldsomt, følelsesmæssigt vakuum hos en ung kvinde, som både er overmenneskeligt usympatisk, men også smerteligt let at spejle sig i.

I My Year of Rest and Relaxation følger vi en 24-årig, navnløs kvinde. Om sommeren i år 2000 beslutter hun sig for at sove i et helt år, for når hun sover, føler hun ikke noget: »I went home and went to sleep. Outside of the occasional irritation, I had no nightmares, no passions, no desires, no great pains«. Her er den unge kvinde, som fortæller romanen: Hun er smuk, tynd og rig. Hendes afdøde forældre, som hun tilsyneladende havde et koldt og overfladisk forhold til, har efterladt hende en formue, og hun lever uden økonomiske vanskelighede