Banalitetens ondskab

Theodor Adorno ville rotere for bestandig graven, hvis han vidste, at kulturindustrien, der pumper underholdning ud til kulturforbrugerne, der bare skal have mere og mere, skulle indoptage Holocaust som et af sine fremmeste produkter.

Og her behøver man ikke lede længe efter, hvad vi kunne kalde for holocaustbaskeren. Den kendes som regel på sin moderate murstensstørrelse og sit ophav, oftest en hvid, vestlig mand, der har researchet sig slidsomt i de mest bestialske aspekter af Holocaust, og som genfortæller katastrofen gennem en særlig fortællervinkel.  

Simon Pasternaks nye roman, Hemmelighedsbærer, ligner umiddelbart en vaskeægte holocaustbasker. Den foregår i sommeren 1944, hvor den ungarsk-jødiske læge Samuel Schumann bliver indlogeret i en koncentrationslejr og adskilt fra sin søn, men i stedet for at blive ført direkte til gaskammeret eller i barakkerne, ryger han ned til kirurgisk blok, hvor han møder Doktoren, der påstår at være Schum