Ayn Rand og den store bog

Personerne i Atlas Shrugged kan deles i tre grupper. De der ved, at kun de selv ved deres egoistiske stræben kan holde verden oven vande og bringe den frem. De der anerkender, at første gruppe har ret, men at de ikke selv hører til den. Og endelig de der ikke vil indse deres egen middelmådighed og i misundelse søger at kvæle de andre med udenomssnak, bureaukrati og nepotisme. Til sidste gruppe hører Balph Eubank.

 Vi møder Balph til en fest hjemme hos entreprenørheroen Hank Rearden, inviteret af dennes intrigante kone, Lillian. Han er ved at forklare en forsamling af vagt mistænksomme men forvirrede damer (en meget udbredt type hos Rand), at »vor tid har for første gang givet dybde til litteraturen, ved at afsløre livets virkelige essens – lidelse.« Balph er selv forfatter, skønt han, som fortællerstemmen bemærker, »aldrig har skrevet en bog, der solgte mere end tre tusind eksemplarer.« Ganske givet af samme årsag mener Balph, at det er moralsk anløbent at skrive for at sælge – rent faktisk mener han, at det burde forbydes at sælge mere end ti tusind styk af nogen bog.

»Plot er en primitiv vulgaritet i litteraturen,« siger Balph Eubanks – utvivlsomt en hol