Alderdommen er ikke så slem, som ungdommen tror
Indehaveren af en tøjforretning vokser op og ser sit livsværk blive gjort overflødigt af urbanisering. En rigmand opretter et hjem for særligt følsomme børn i alle aldre for at ”redde” dem fra en brutal verden. En kvinde kører galt, og efter at være kravlet ud af bilvraget fører hun en eksistentiel samtale med en lille dreng, som tilfældigt kommer forbi. To brødre drøner rundt på deres knallerter en hel sommer, spiser is, kigger på kvinder, bor i en lade og tjener lidt på at reparere ting for folk, lever uden for samfundet, som en slags moderne, motoriserede vagabonder. Et navnløst jeg går ind mod en velkendt landsby i et snedækket landskab.
Sådan kan man beskrive et udpluk af teksterne i Vibeke Grønfeldts nye bog Pludselig her, der bærer genrebetegnelsen øjebliksbilleder. Og det er netop, hvad bogen er: en række af scener, situationer, korte fortællinger, der følger efter hinanden i en næsten insisterende vilkårlig rækkefølge, med en opmuntrende ligegyldighed over for krav om sammenhæng og stringens, om at fortælle en historie. Det virker, som om Grønfeldt bare har skrevet, hvad der nu engang bød sig til. Det, der føltes mest nærværende og levende. P
