Økolitteratur er klasselitteratur

Kære Caspar

Jeg har læst dit interview i Information, og jeg glæder mig til at læse din bog. Jeg var glad for at læse interviewet, fordi du siger rigtig mange ting, jeg er uenig i. Dit interview er godt, fordi du endelig snakker om bøgerne, og ikke om hvem nogle er, der har skrevet en bog, som personen, der siger noget ikke har læst. Interviewet er et oplæg til ægte debat, og ikke en pseudodiskussion om, hvordan personer mødes til kaffe eller ikke mødes til kaffe. Jeg vil gerne starte med at citere dig for noget hvor jeg på paradoksal vis både er enig og uenig:

»Klimaproblematik er også klasseproblematik, og klasse er vigtigere end klima, men de er også flettet sammen. Det er i hvert fald et problem, hvis man i forbindelse med klimaproblematikken ikke har blik for, hvordan man bliver nødt til at tale om klasser og tage hånd om dem på det nederste dæk af Titanic.«

Det meste økolitteratur er klasselitteratur. I efteråret udgav jeg GULD med netop dette i tankerne. Jeg ville skrive om middelklassens følelser i klimakatastrofen. Middelklassens rolle er hykleren. Middelklassen har penge, de har fred, overskud og ro, men den betaler en pris. Stilhedens pris. I