»Jeg elsker bare kultur«

»Tak til Jyllandsposten for meget fint at opsummere i nyt ord – ’nationaldeltagende’ – det, som i mit perspektiv er noget helt unikt meget dansk. Troen på at alle mennesker via kulturen bliver skabende, og dermed udtrykker identitet, tilhørsforhold eller fysisk skaber noget i verden.«

Sådan skriver Danmarks kulturminister på Twitter om et interview, hun for nylig gav til Jyllandsposten. For det første er det svært at forstå, hvad ministeren egentlig mener med sit »helt unikt meget dansk«, for det andet lyder ordet »nationaldeltagende« lidt som noget et par dårlige kommunikationsfolk, der er blevet smidt ind i et rum og tvunget til at brainstorme et par timer, kunne have fundet på, men lad nu det ligge. Det interessante i denne sammenhæng er, at citatet eksemplificerer en dybt skadelig tilgang til »kultur«, nemlig at »kultur« (forstået snævert som kulturprodukter) er et samfundsgode, vi per definition skal knuselske, en slags drys på toppen af samfundet, eller noget man kan bruge til at være »nationaldeltagende« hvad i alverden det så indebærer.

Den kulturknuselskende tilgang ses, udover på kulturinteresserede politikeres twitterprofiler, i dagbladenes kulturspalter,