Manden i krise
De har det ikke godt, mændene i amerikanske Ben Marcus’ netop udgivne novellesamling Leaving the Sea. De er alle fremmedgjorte over for forældre, børn, karriere, samlever og det miljø, de opholder sig i - om det så er et fremmed eller kendt et af slagsen. Der løber en smatgrå angst, melankoli og tværhed gennem alle novellerne, der primært artikuleres via hovedpersonernes indre monologer og de lettere akavede og distancerede samtaler med deres medmennesker. Deres indre sjæleliv matcher ikke omverdenens forventninger og forestillinger til og om dem. Tematisk minder Marcus således om sin landsmand Chuck Palahniuk (manden bag Fight Club), der også beskæftiger sig med outsidere og fremmedgjorte mænd. Begge forfattere opretholder en dialektik mellem en indre monolog og en ydre dialog.
Det usagte
Hvorfor har de det så dårligt, Marcus mænd? Det får man ikke et entydigt svar på, og det er netop styrken ved novellerne. På Hemingwaysk facon nægter Marcus læseren en indsigt i de fortidige handlinger, der har afstedkommet hovedpersonernes kvaler. Grunden til den pressede stemning hos familiens middagsbord i What have you done? bliver
