Print artikel

Vi kan ikke gøre os immune over for flygtninge og migranter

I lejren Moria lever lige nu 20.000 asylsøgere, selvom den kun har kapacitet til 3.000.
Kommentar
03.04.20
Både stat og borgere viser i disse dage, hvilke økonomiske og solidariske kræfter vi er i stand til at mobilisere, når vi selv er i fare. Vi burde udnytte momentum og lade Corona-solidariteten sprede sig til dem, der virkelig har brug for den.

I lang tid har vi forholdt os til strømmen af flygtninge og migranter fra Afrika og Mellemøsten, som var den en livstruende virus: En bacille fra de varme lande, som, i sekundet den smyger sig ind over vores dørtærskel, formerer sig og ”ødelægger Europa indefra”, som Nye Borgerliges Lars Boje Mathiesen formulerede det i Deadline. Mennesker på flugt eller jagt efter et bedre liv italesættes af selv socialdemokratiske politikere som et tal, man skal have ned, på linje med sygdomskurven, det gælder om at gøre flad.

Vores svar på udbruddet af migration og flugt, som allerede har bredt sig til store dele af verden, har været at forsøge at holde den fra livet ved at isolere os og indføre forebyggende regler i den tro, at vi kan gøre os immune. Den tidligere udlændingeminister Inger Støjberg indførte asylstramninger med samme hyppighed, som vi i disse dage vasker vores hænder, og fejrede nummer 50 med smil og lagkage. Skulle uheldet alligevel være ude, og der, som i 2015, alligevel slipper et par smittebærere ind i vores organisme, reagerer vi ved at omgive dem af et væld af restriktioner, der modvirker deres videre spredning i det danske samfund. Som med vores nye, fælles fjende, Corona-virusset, tager vi drastiske midler i brug for at undgå infektion.

Men her stopper sammenligningen med COVID-19 og flygtningestrømmen så også. For hvor virussets angreb på det danske samfund har bragt beredskabsvilligheden op til overfladen, glimter selv samme ved sit fravær, når det kommer til at hjælpe de op mod 43.000 flygtninge og migranter, som lige nu sidder fast i lejre på de græske øer under forhold, der får det virus-ramte Danmark til at ligne et paradis. Mens vi toppes om toiletpapir i Brugsen, er flygtningene fastlåst i en situation uendeligt mere desperat, end hvad vi herhjemme formentlig vil komme bare i nærheden af under denne sundhedskrise. I lejren Moria lever lige nu 20.000 asylsøgere, selvom den kun har kapacitet til 3.000. Man tør ikke tænke på, hvor hurtigt COVID-19 vil få bugt med de mest sårbare, hvis virusset slipper ind. Efter et sygdomstilfælde i denne uge blev konstateret på Lesbos, varer det måske ikke længe, før det sker.

Hvor virussets angreb på det danske samfund har bragt beredskabsvilligheden op til overfladen, glimter selv samme ved sit fravær, når det kommer til at hjælpe de op mod 43.000 flygtninge og migranter, som lige nu sidder fast i lejre på de græske øer under forhold, der får det virus-ramte Danmark til at ligne et paradis.

Hvor vi i Danmark opfordres til at holde afstand og vaske hænder, er det i en overfyldt lejr uden adgang til rent vand og sæbe noget nær umuligt at beskytte sig mod infektioner. Hvis ikke vi handler nu, vil massevis af flygtninge, som ville kunne reddes, dø - ikke bare i Grækenland, men også i lande som Afghanistan, Bangladesh og Syrien - som følge af Corona-virus, udtalte generalsekretær for det norske flygtningeråd Jan Egeland for nyligt. Blandt andre Læger uden Grænser har for flere uger siden bedt om akut hjælp til asylansøgerne, men Danmarks eneste svar har indtil videre været at tilbyde Grækenland og Bulgarien økonomisk støtte til at forstærke deres grænser. Den danske udenrigsminister sender fly afsted til Marokko og Filippinerne for at hente strandede, danske back packere hjem til moderlandet. Men de desperate mennesker i lejrene, hvoraf flere lider af sygdomme som epilepsi, hjerteproblemer, diabetes og krigsskader, lades i stikken.

Alt imens de græske grænsevagter skyder med tåregas på flygtningene, som vi andre sprayer desinfektionsmiddel på vores dørhåndtag, er vi for opslugte af vores egen krise til at øjne den endnu mere akutte misere, der i disse dage udspiller sig pinligt tæt på vores lukkede grænser. Flygtningenes krav på en asylproces forsømmes, mens affald og skidt hober sig op mellem teltene, og vi har travlt med at passe på os selv. Ud af de mange millioner, der i disse dage strømmer ud af statskassen for at hjælpe dansk erhvervsliv gennem sundhedskrisen, er ingen sat af til at evakuere de mennesker, hvis liv afhænger af vores hjælp. End ikke de op mod 1500 uledsagede børn i Moria har den danske regering gjort mine til at få evakueret.

På få uger er vi danskere blevet konfronteret med trusler, som de færreste af os havde regnet med, skulle overgå vores trygge velfærdsstat: Et overbelastet sundhedssystem og frygten for ikke at have adgang til nødvendig behandling skulle man blive alvorligt syg. Indskrænkning af bevægelsesfrihed og færre varer i supermarkedet. Og den nagende angst for at miste sine kære til en virus, som stammer fra en flagermus. Både stat og borgere viser i disse dage, hvilke økonomiske og solidariske kræfter vi er i stand til at mobilisere, når vi selv er i fare. Men hvor vi formentlig vil se en ende på elendigheden, har menneskene i lejrene ikke noget fremtidsperspektiv, hvis ikke vi hjælper dem nu. I stedet for at betragte dem som et blinkende bakterie-tal, det gælder om at få i bund, burde vi til gengæld tage deres situation lige så alvorligt, som vi tager COVID-19. Gør vi ikke det, vil deres død stå som en uudslettelig plet på historien, når vi selv er sluppet gennem krisen. Og blod er trods alt sværere at vaske af hænderne end Corona-virus.

Vi bruger cookies

Vi bruger cookies til at integrere med vores videoudbyder og til at lave anonymiseret statistik over trafikken på vores hjemmeside.
Cookies er små tekstfiler, som kan bruges af websteder til at gøre en brugers oplevelse mere effektiv. Loven fastslår, at vi kan gemme cookies på din enhed, hvis de er strengt nødvendige for at sikre leveringen af den tjeneste, du udtrykkeligt har anmodet om at bruge. For alle andre typer cookies skal vi indhente dit samtykke.

Dette websted bruger forskellige typer af cookies. Nogle cookies sættes af tredjeparts tjenester, der vises på vores sider. Du kan til enhver tid ændre eller tilbagetrække dit samtykke fra Cookiedeklarationen.

Læs mereLuk

Statistik cookies hjælper webstedsejere med at forstå, hvordan de besøgende interagerer med hjemmesider ved at indsamle og rapportere oplysninger anonymt.
Sociale medier cookies tillader os at integrere med velkendte sociale mediers platforme. Formålet er en mikstur af marketing, statistik og interaktioner med 3. parts platformen.