Religiøse skoler tager over, når flygtningesystemet svigter

Yasmin El Sham. Navnet, skrevet med røde arabiske bogstaver, pryder indgangen til den syriske skole i Istanbuls arbejderkvarter Esenyurt, og det refererer til det arabiske forår eller jasminrevolutionen, som nogle kalder den. Skolen huser 500 elever og er blot én af omtrent 50 syriske privatskoler i Istanbul, hvoraf ca. halvdelen er etableret i det nuværende skoleår. Skolerne er dels finansierede af elevafgifter og dels af golfstater, der sympatiserer med det Muslimske Broderskab, især Qatar.

For en person, der har besøgt adskillige tyrkiske statsskoler, er det første indtryk af El Sham-skolen, at den er pæn, og at der ikke er sparet på noget. Væggene er bemalede med tegneseriefigurer som Mickey Mouse og Smølferne. Underviserne er læreruddannede syrere, de fleste kvinder, og jeg får lov til at se klasserne og møde eleverne. De er utrolig sympatiske og rejser sig op af respekt, hver gang en voksen kommer ind i lokalet, og når læreren gør tegn, sætter de sig ned igen. Skolen rummer klasser på alle trin samt en børnehave med børn fra 3-6 år.

»Disse børn er upåvirkede af krigen i modsætning til de ældre børn,« fortæller skolelederen Mr. Walid.