Lystændingsdag i en deprimeret by

Jeg tog til Riga for, som en anden Kim Jong-un, at inspicere tilblivelsen af min nye roman, Hvad mener du med vi. Det blev til et fabriksbesøg som så mange andre. Maskiner, der hamrer afsted, spytter bogsider ud, som var det småkager eller små plastikdutter til at lukke af for skruerne i saml-selv reoler. Arbejdere, man ikke skal gå i vejen for. Treholdsskift. Samlebånd, først trykkes der, så skæres der, så limes der, og så videre. Omslagstrykket alene er en proces i otte led. Alt sammen fuldstændig som hjemme i Danmark. Det er her, de fleste bøger fra Skandinavien bliver trykt. Hertil outsourcer vi opgaven. Det giver arbejdspladser, trykkeriet vokser hele tiden, nu har man to fabrikker, og har i løbet af det seneste år udvidet medarbejderstaben med næsten tredive procent. Det er også her, Disney får trykt deres ting. Det er en solstrålehistorie i landet, der engang stod for produktionen af togvogne til hele Europa. Letland er på vej op igen, det ses blandt andet på det nye nationalbibliotek, der både med sin arkitektur og sine tretten etager nok er det tætteste, man i dette næsten-naboland kommer på et bjerg. Men der er stadig tale om et land, der har måttet gå grueligt