Løvens hule
Da jeg lå syg med halsbetændelse for tredje gang denne vinter, løb jeg tør for tv-serier og endte i stedet med at se en hel sæson af Løvens Hule. Hvis du, som mig, ikke har fulgt programmet, kan jeg fortælle at det er et realitykoncept hvor forskellige iværksættere pitcher en forretningsidé til fem erhvervsfolk, kaldet “løverne”. Løverne er programmets gennemgående hovedpersoner. De er autoriteterne. De har selv startet virksomheder op og tjent godt, de ved hvordan det skal gøres. De kender alt til penge. De ved hvordan penge strømmer. Hvor godt det føles når penge strømmer ind på en konto.
Løvens hule er ifølge ordbogen et »meget farligt eller ubehageligt sted«. Alligevel kan man ikke lade være med at gå derind. Det hører ligesom sammen med vendingen: Man vover sig ind i hulen for at opnå noget. Iværksætterne i tv-programmet håber på at få tilsagn om en investering, men risikerer samtidig at blive hånet af de bedrevidende løver og at få deres forretningsidé – som de, i nogle tilfælde, har solgt alt hvad de ejer for at realisere – pillet fuldkommen fra hinanden.
Løvens Hule-programmet udgør et for mig eksotisk parallelunivers hvor ingen udfordrer de
