At lære fra i går

1955 skrev antropologen Claude Levy-Strauss hovedværket Triste Tropiques. Det var et requiem for verdens oprindelige folk, som han mente var ved at blive overmandet af moderniteten. Med udgangspunkt i den stamme han selv havde studeret i Brasilien i slutningen af trediverne, beskrev han hvordan dets medlemmer havde forvandlet sig fra tusindtallige, smukke, stolte og ikke mindst nøgne nomader, da de første missionærer opsøgte dem i begyndelsen af nittenhundredetallet, til at være blevet reduceret til en ussel syfilistisk forsamling på kanten af udryddelse.
Levy Strauss' næsten halvtreds år gamle udviklingspessimisme er ikke en ny tendens, men tværtimod et resignerende state of mind, som har været tilstede i den vestlige udviklingsdiskurs lige siden syttenhundredetallet, hvor blandt andre oplysningsfilosoffen Rousseau formulerede begrebet om 'den ædle vilde'.
Tres år senere lever denne forestilling tydeligvis videre i bedste velgående. I hvert fald, hvis man skal tro Jared Diamonds nyeste bog, som både starter og slutter i en lufthavn. Papua Ny Guinea tur-retur. Bogen er på mange måder et tilbageblik på en lang karriere, der startede i 1964 da den nu