Ingen valgkamp uden at få grundigt uddybet, hvor overlegent et folk danskerne er
Det gik dårligt for Venstre i første halvdel af valgkampen. Lars Løkke Rasmussen tabte hurtigt terræn ved at komme med klodsede eksempler, der enten ikke kunne verificeres eller som viste sig at være forkerte. Man kan undre sig over disse taktiske brølere fra Venstres engang så frygtindgydende pressetjeneste. Men måske har Løkkes sensationelle overlevelse ovenpå underbuksesagen alligevel haft den omkostning, at visse medarbejdere ikke har så meget entusiasme, som de plejer, og derfor ikke er lige så pertentlige i deres udformning af kampagnestrategien. Eller også – og dette er nok den foretrukne fortælling hos Venstre – har pressen denne gang udset sig Løkke som mobbeoffer.
Der er sikkert et gran af sandhed i begge dele. Men hvad angår medierne, så er det jo, hvis man kan huske Helle Thorning-Schmidts forrige valgkamp, åbenbart bare vilkåret i dansk politik efter årtusindeskiftet. Statsministerkandidater er fair game, og så er det som sådan ligegyldigt hvad der er fakta og hvad der spekulation og hvad der er påviseligt usandt. Det er også ligegyldigt, om det er en højtplaceret person i en forvaltning ledet af modstanderpartiet, der har lækket de måske-måske ikke (men tilsy
