Frygtsamfundet

»Frygt er i udgangspunktet en overlevelsesmekanisme,« fortæller lektor i socialvidenskab ved Roskilde Universitet, Klaus Rasborg , der forsker i mediernes rolle, i det han betegner risiko- og frygtsamfundet. Han behandler begrebet frygt både i sin konkrete og abstrakte forstand. Det gør han fordi den 22-årige dansker Omar Abdel Hamid El-Hussein, i weekenden skånselsløst dræbte to personer.

»Overlevelsesmekanismen handler om af afværge, hvis du bliver udsat for en reel trussel i dine omgivelser. Frygten er altså rationel – da det er dén, der enten får mig til at undvige faren eller til at tage kampen op«, siger Klaus Rasborg om den konkrete frygt, et menneske kan møde. Altså fysisk. Han henviser til psykoanalysens fader Freud, der definerede det som ”realangsten”. Frygtsamfundet er imidlertid af en anden natur. En afledet effekt.

»Frygtsamfundet er derimod, når frygten går ud proportioner. Den bliver til det, man kan kalde en frit svævende angst, hvor frygten mister sin forankring i den reelle ydre trussel og bliver til en – i vis udstrækning – indbildt trussel. Det bliver en kronisk tilstand, som gennemstrømmer samfundet.«

Rasborg slår efterfølgende fast, at Da