Ansæt dronning Margrethe som ny konservativ formand

Det er en ren bekendelsessag. Jeg nærer veneration for konservatismen. Den gode, gamle konservatisme, den man havde førhen. Socialt bevidst konservatisme, miljøbevidst konservatisme, konservatisme, der har som hovedformål at moderere modernitetens mest vulgære tendenser, såsom kapitalismens dødsridt mod klimakollaps og menneskelig udbrændthed.  

Den konservatisme, der er dus med himlens fugle. Varnæs-konservatismen. Pontoppidan-konservatismen. Den konservatisme, der er optaget af at sikre en stærk generationskontrakt, så de gamle ikke løber med al rigdommen, så de unge ikke ignorerer erfaringens værdi, og så de midaldrende ikke arbejder sig halvt ihjel.

Den konservatisme, der værdsætter kunst, fordi kunst har værdi i sig selv. Altså som kunst. Hverken som politisk manifest, salgsnummer, spektakulært socialt event eller noget i den stil, men slet og ret: æstetik.  

Den kon