Værdi for samfundet
I Dag Solstads roman Brudgom fra 1987 bliver en ung mand indrulleret på 1970ernes masseuniversitet i Norge. Han studerer historie, han er marxist, det er man jo, og efter endt studietid vil han ud i samfundet og gøre en forskel.
Han vil ikke være lektor, journalist, debattør eller forlagsmand. Han vil gøre ægte nytte. Han bliver ansat som tørrer på en kartonfabrik i Lillehammer. Det er at engagere sig i sin tid - modsat hvis han havde fået et akademisk papirnusserarbejde. Kun ved at være en arbejder, der bruger sine hænder til at skabe fysiske produkter til det moderne samfund, kan han være en del af den kraft, der er definerende for den tid, han lever i.
Eller det tror han. Efter syv år lukker fabrikken på grund af den globale konjunkturnedgang, og den nu ikke helt så unge mand må ydmygt bede om et job som hjælpelærer på den lokale højskole.
Som midaldrende, grå