»Tolererer dig ihjel«

»Du er jo fanme tvunget til at dokumentere dit privatliv, og hvornår du er på lokum. Næste gang skulle man sgu tage et billede af sit brugte lokumspapir, så kunne det være, at man opfyldte dokumentationskravene!«

Klokken er lidt i 16, solskin og blå himmel, Kim Madsen fra gruppen Jobcentrets Ofre holder oplæg, og han har folkestemningen med sig:

»Røvhuller!«, råber én i støtte, »nazitendenser!«, råber en anden. Jeg befinder mig i den grad på Fristaden Christiania, på plænen foran Den Grå Hal til Minoriteternes Grundlovsdag.

Her er der talerstol med plads til alle, blomster i håret, musikalske indslag, tai chi i baggrunden, og da jeg spørger efter prisen på en kop kaffe i Cafe Alle Os er svaret: »en femmer – eller hvad du nu har lyst til at give«. Hippieånden lever i bedste velgående, og det er svært at forestille sig en setting, hvor prædikener om solidaritet, »ud med NATO, ind med fred!«, de nedslidtes krav på overførselsindkomster, »borgerløn nu!« og » væk med politistaten!« ville kunne udbasuneres så inderligt og uironisk. Der er noget befriende rent over hele herligheden.

Dagsordnerne er ikke skjulte, men til at tage og føle på, og der har, på godt og ondt, ikke været brugt mange konsulenttimer på eftermiddagens arrangement. Man skal kigge langt efter: strømlinede og dynamiske slideshows, retoriske ninjaer, key-notes og business casual. Man skal ikke kigge langt efter: fadøl, gode intentioner, tung urt og – hvilket er ment som et stort kompliment – folk der ligner, at de kunne have spillet i et Led Zeppelin-coverband engang i slut 70´erne og nu mødes til årlig reunion.

Samtidig er det påfaldende, titlen Minoriteternes Grundlovsdag taget i betragtning, at talere og publikum vel har en samlet gennemsnitsalder på 58 og er 99% hvide. Repræsentationskonsulenten er altså også sparet væk. Men som dagens slogan lyder: »minoriteterne er majoriteten!« – alle er jo på den eller anden måde del af et skævt mindretal, og man kunne sagtens argumentere for, at dem, der får taletid her på plænen i dag, hudfarve og alder til trods, alligevel er blandt dem, der høres allermindst i dagens Danmark – og for så vidt også fylder mindst i Grundloven. Det er i hvert fald med stolthed, at en taler vedkender sig en håndfuld af de såkaldte ”syv f´er”, der i Grundloven fra 1849 blev udelukket fra demokratiet. Med fare for at stigmatisere og negligere er der nok mere tale om f’erne: »fattige, fallenter, fjolser og forbrydere« end f’erne: »fruentimmere, folkehold og fremmede«

Man kunne også sige det sådan, at dagens arrangement primært har fat i de minoriteter, der i moderne konkurrencestatslingo kan gruppes ind under ”de utilpassede”. Det er, som det ganske rigtigt siges, skiftende folketing, og netop ikke Grundloven i sig selv, der har sikret rettigheder for disse befolkningsgrupper, hvorfor opmærksomheden, solidariteten og presset stadig har sin berettigelse. Ingen rettighed er skåret i granit for en arbejdsløs alkoholiker.

På et tidspunkt holder Simon Nielsen fra Hus Forbi tale; selv hjemløs og beruset til op over begge ører. Han må starte forfra på en pointe et par gange. Opbakningen er umiddelbart stor: »jeg er selv socialt udsat, så jeg tager mig bare den tid, jeg har brug for«, siger han fint, men en forbipasserende, om muligt endnu mere beruset, råber: »idiot!« og »nasserøv!«. Man fornemmer den konflikt, der desværre også konstant ulmer på Staden – og som har martret hippiekulturens eftermæle: mens den ene halvdel står og prædiker fred og kærlighed, vil den anden halvdel hellere slås og tage stoffer.

Denne konflikt kulminerer under et minuts ”stilhed” for de faldne i Ukrainekrigen. En flok narkomaner råber op – det er noget med en kørestolsbruger og en hund, der er blevet stjålet. Simon Nielsen fra Hus Forbi bliver af uransagelige årsager indrullet i konflikten og ses stormende væk fra plænen med en fransk bulldog under armen, rød af raseri. Få øjeblikke senere spæner en uniformeret betjent over plænen, hvilket udløser en fondue af ostetilråb.

Betingelserne er altså hårde, næsten komisk kontrastfyldte, for talskvinden for DEMOS – en forening, der kæmper for international solidaritet – der netop har indtaget talerstolen og forgæves forsøger at mane den oprørte forsamling til ro.

Så går det bedre mod arrangementets afslutning, hvor mandskoret The Lost Seamen, der skal synge et par sømandsviser, lader vente på sig i baren, og dagens værtinde, Britta fra Christianias kulturforening, får varmet publikum godt op:

»Nå, det er så The Very Lost Seamen i dag. Er I snart pirate?! What do you say to the drunken sailor?«, osv.

Sømændene synger, liv og glade dage igen, mens en kvinde med en jakke med teksten ”IDIOTI” – skrevet med Politiets font – samler tomme øldåser, og en mand råber, at han får »gåsehud på pikken!«. Sådan er det med en god solskinsdag herude, tænker jeg, og tænker også på en sang, som duoen Følsom Front – årets vindere af ”kønspolitisk MGP” i Bøssehuset – fremførte tidligere på dagen. Tolererer dig ihjel, hedder den, og i omkvædet synges der – fra en moderne mand, der synes at lesbiske kvinder er »frække«’s synspunkt: »jeg tolererer dig helt og fuldt aldeles, bare jeg ikke behøver at ændre på mig selv«.

Alle os på den gode side af de syv f´er, og ikke mindst dem, der lovgiver, dømmer og udøver i vores favør, ville nok have godt af at bruge en eftermiddag herude i ny og næ.