Tror de, vi har guldfiskehukommelse ?
Kort sagt : The Amazing Spider-Man giver INGEN filmmening, kun pengemening. Der er formildende omstændigheder som Emma Stone og Andrew Garfield i hovedrollerne, og en stor portion visuel opfindsomhed, der gør, at filmen nok skal snige sig op over middelmådige karakterer i dagbladene. Men det duer ikke. Vi må være hårde ved film som denne. For det er ikke sidste gang vi vil få stukket en alt for hurtigt genstartet filmserie ned i halsen (et Twilight-reboot er allerede på tale). Man må håbe, at den kollektive hukommelse ikke er så lammet som filmstudierne og distributørerne synes at tro.
Det er kun godt ti år siden Sam Raimi instruerede sin version af Spider-Mans oprindelseshistorie. Raimis film var en del af den bølge, der for alvor har sat nørdkulturen på mainstreamdagsordenen og hvor Christopher Nolans Batman-trilogi står som det foreløbige kunstneriske højdepunkt. Ramis originale Spiderman tåler som film sagtens et gensyn (også 2erne var fin, først 3eren virkede træt), ikke engang effekterne er for alvor forældede. Som sådan virker en relancering allerede nu decideret absurd.
The Amazing Spider-Man giver med andre ord ikke kunstnerisk mening som andet en
