Russisk melankoli i undergrunden
Den russiske journalist Dmitry Glukhovskys Metro 2033 er lidt af et fænomen. Glukhovsky startede i 2002 et interaktivt eksperiment på sin webblog, hvor han med mellemrum lagde et kapitel ud af en bog, han løbende arbejdede på, og fik ideer til at føre historien videre. Dermed er Glukhovsky gået i fodsporene på så store forfattere som Dumas og Dickens, der i 1800-tallet publicerede deres romaner som føljetoner i aviserne. Hvorvidt Glukhovsky har det samme format er endnu uvist. Der gik dog ikke længe før det russiske forlag Eksmo sikrede sig rettighederne til en bogudgivelse, som kom på gaden i 2005. Bogen blev en bestseller, og solgte over 500.000 eksemplarer i Rusland. Samtidig har mere end fem gange så mange læst bogen online. I 2007 fik han overrakt Encouragement Award of the European Science Fiction Society prisen for Metro 2033 ved en ceremoni i København. Tre år senere blev den oversat til engelsk, og opnåede hurtigt kultstatus i Europa. Alligevel har bogen indtil videre bevæget sig under radaren herhjemme, og det er synd for det er en moderne science fiction klassiker.
Handlingen er henlagt til et post-apokalyptisk Moskva lagt øde af atomk
