Beyoncé og La Revolution Féroce

I den engelske forfatter Geoff Dyers name-dropper-roman Jeff in Venice, death in Varansi fra 2009, der er underholdende læsning som forberedelse til den i skrivende stund netop åbnede Venedig Biennale 2011, overhører protagonisten disse ord angiveligt sagt af den britiske kunstner Richard Wentworth: »Thought for the week […] Art world, music business. What does that tell us?« Spørgsmålet er en insinuation af de produktionsapparatslige og afsætningsmæssige konsekvenser for forskelle i henholdsvis musikbranchen og kunstverdenen. Måske endda foreslående at den verden, der omgiver kunsten fungerer i parallelitet til resten af verden og tilværelsen – en oplevelse, det er svært at ryste af sine søsyge krop i Venedig til biennalen og i Venedig som sådan, der i sig selv er et syntetisk mirage og en lille verden, der drejer af sig selv. Her ankommer man hele tiden, igen og igen og det meste af tiden forsinket. Kunstverden, musikbranche. Hvad er det for en fortælling? Rummet mellem pop- og finkultur er så skrøbeligt som en lille betændt tromme- eller hornhinde, og åbningen af en biennale er sådan noget artworldist bra