Den kompromisløse æstetiks vogter
Britisk teen spleen
I 1979 flyttede en ung Anton Corbijn (f. 1955) fra hjemlandet, Holland, til London. Han havde allerede markeret sig som en lovende rockfotograf, men gennembruddet skulle vise sig at komme med et billede af det britiske post-punkrockband, Joy Division, allerede samme år. Joy Division havde horder af unge fans, der blev tiltrukket af bandets romantiske nihilisme, eksistentielle spleen og dundrende toner. Mytologiseringen af det unge band, som Corbijn med sine billeder af dem var med til at cementere, fik kun yderligere næring, da bandets karismatiske forsanger Ian Curtis året efter begik selvmord og dermed skrev sig ind i rækken af rockens unge, døde, rebelske martyrikoner.
Allerede med de tidlige billeder af Joy Division og Ian Curtis var Corbijns æstetiske credo og stilsikre tæft for at ramme essensen af personerne på den anden side af linsen tydelig. En prunkløs stil i et som oftest sort/hvidt univers, hvor tidens rockfænomener glædeligt lod sig skildre i både manierede udskejelser og i nærmest dokumentarisk renhed. Dette gjorde sig gældende, hvad enten mediet var fotografiets øjeblikskarakter eller musikvideo