Migrationsdebattens Mythbuster?
Hvis ikke vi var bange for rascisme, fattigdom og kulturrelativisme, kunne vi snakke om migrationens betydninger for vores samfund på en sober måde, mener Paul Collier. Det handler nemlig ikke om at være for eller imod indvandring. Det handler om, hvor meget indvandring der er den rette mængde, både for de rige lande, og for de fattige. Altså, ud med racismebeskyldningerne mod dem, der er tilhængere af strammere lovgivning, ud med den uberretigede skyldfølelse, der dikterer, at vi rige skal åbne dørene for alle de fattige, der gerne vil hertil, og ud med tanken om, at alle kulturer er lige gode til alting.
Hvis alle kulturer var lige gode til alting, hvorfor er der så nogle kulturer, der er bedre til at skabe vækst og velfærd for befolkningen end andre? Således indleder Paul Collier sin analyse af hvor tids migrationsudfordringer i sin ny bog, Exodus: How Migration is Changing our World, og sætter dermed tonen an. For det er nemlig berøringsangsten, der ifølge Collier er problemet med debatten; vi går alle ind i migrationsdebatten med forudindfattede meninger og dømmer beviserne udfra vores etiske og moralske ståsted, ikke omvendt. Det er derfor, ingen endnu har s