Måske er Jeppe Brixvold så langsom til at skrive, fordi han giver sig så god tid til at tænke
Der er blevet langt mellem bøgerne i Jeppe Brixvolds forfatterskab. De første to romaner – Ja, Daniel og Romantik – udkom begge i løbet af år 1990, mens de seneste tre er udgivet over et spænd på hele 23 år.
Til gengæld er forfatterskabet blevet et af de mest originale og interessante i dansk litteratur. Det er lektor i dansk litteratur ved Københavns Universitet Anders Juhl Rasmussens påstand: Den mere eller mindre selvbiografiske vandreroman Hæfte fra 2000, den fuldkommen ukategoriserbare postmodernistiske mursten Forbrydelse og fremgangfra 2007 og den over 900 sider lange kolos af en historisk roman om den danske slavehandel I de levendes verden fra 2023 er blandt den bedste danske litteratur fra indeværende århundrede.
Måske er Brixvold så langsom til at skrive, fordi han giver sig så god tid til at tænke? At han gør det, kan man i hvert fald forvisse sig om i Juhl Rasmussens interviewbog Den skabende kunst, hvor grebet er, at der afsættes 50-60 sider til hver af de tre seneste romaner, men til gengæld ikke spildes den store tid på privatliv og det tidlige forfatterskab.
Det ér virkelig et af
