Borgerlighedens højborg slår den usynlige hånd af sig selv
Midt i den københavnske hedebølge er jeg, 26 kursistdeltagere og ny uddannelsesleder på Cepos Akademi, Andreas Paulsen, samlet i et lille lokale i den ene ende af tænketankens lange gang på den brede og torveagtige gade, Landgreven.
Her løber årgang E24 på CEPOS Akademis første undervisningsweekend af stablen.
Der er et ankomsttidsrum på et helt kvarter, hvilket efterlader dejligt meget tid til en masse smalltalk, deltager og ”deltager” imellem. Jeg får sagt »pyh, hvor er det varmt« fem gange til den samme, inden programmet går i gang. Men det er ganske vist også varmt, det medgiver hun.
Akademiet samler, ifølge hjemmesiden, »ambitiøse unge til en dybdegående indføring i frimarkedstænkning«, og her får man lov til »at diskutere samfundets økonomiske og politiske udfordringer og opnå et kendskab til den borgerlige-liberale idéhistorie, økonomisk teori og politisk filosofi.«
En deltager siger, at der i ungdomspartierne, i hvert fald dem til højre for midten, nærmest er tradition for, at man skal omkring Akademiet på et eller andet tidspunkt.
Andreas Paulsen beder os om at rejse os op. Man synger bedre, når man står, siger han, og valget falder på
