Gråzoneviden
Slår man op i en avis på en helt almindelig dag, scroller gennem et nyhedsfeed eller tænder for en nyhedsudsendelse i fjernsynet, går der ikke mange sekunder, før ordet ekspert dukker op. Det lyder ofte sådan her: »Eksperter retter en skarp kritik mod (indsæt selv virksomhed, offentlig myndighed eller noget tredje, der har ansvaret for et eller andet)«. »Eksperter advarer mod (indsæt selv socialt fænomen, der medfører eksempelvis helbredsmæssige risici)«. »Ekspert: (indsæt selv bombastisk sætning om noget i vores kultur, noget med børneopdragelse for eksempel, eller måske noget om den mangelfulde økonomistyring i Forsvaret)«.
Det vrimler med eksperter i offentligheden, men indimellem er det en smule svært at blive klog på, præcis hvad der kvalificerer til, at Kåre Quist skal beskrive én som en vidensmæssig messias i relation til et givent emne i bedste sendetid på DR1. Selvfølgelig findes der eksperter med en professortitel, der har forsket i mange år i et område. Men ofte er det, som om det med området, man har forsket i, er mindre vigtigt. Som om at alene det, at en journalist betegner én som ekspert, gør én til ekspert. Mest tydeligt ses det i den kreative titel ”kender