Wisemans arv
Mindre sriracha, flere nyrer tak, finjustér garnituren, afstem passionsfrugten. Ikke meget overlades til tilfældighederne hos det franske gastronomidynasti familien Troisgrois og deres michelinrestaurant Le Bois sans Feuilles.
I realtid ser vi patriarken Michel Troisgrois fortære en testtallerken, eller en ny »komposition«, som retterne i dette øverste lag af fine dining-pyramiden også kaldes. Mellem bidderne giver Michel klar, kontant feedback til rettens bagmand, komponisten om man vil, hans egen søn César, der står til at overtage kongeriget, som Michel i sin tid overtog fra sin far, som overtog det fra sin far.
Det er selve arvefølgen, der er på spil her, men man kan godt nå at blinke et par gange, før det står klart, at man er vidne til en nøglescene i det nye maratonværk af instruktørenlegenden Frederick Wiseman, den fire timer lange dokumentar Menus Plaisirs - Les Troigrois.
Wiseman er den mest sejlivede og vedholdende repræsentant for den nøgternt observerende dokumentarform, der siden 1960erne, med ikke uvæsentlige begrebsafgrænsninger, som vi dog overlader til filmvidenskabens diskussionsklub i denne omgang, har heddet ting som direct cin