Mennesker i et samfund
Fordommen om den samfundsrettede litteratur, der sætter problemer under debat, er vel nogenlunde følgende: karaktererne er flade som papskiver og tjener intet andet formål end at repræsentere forfatterens idéer, mens den virkelige hovedperson er Samfundet, Ideologierne, Etikken eller Magten, kort sagt noget, man som læser ikke rigtig kan leve sig ind i. Hvordan skal man kunne leve sig ind i en idé? Hvordan skal man kunne godtage noget, der blot er en skal fyldt ud med forfatterens bagtanker?
Det er den samfundsengagerede litteraturs grundproblem: Læserne gider ikke narres til at godtage halvdårligt skjulte budskaber. Hvis man som forfatter har noget på hjerte, hvad angår samfundet og dets problemer, må man holde sig på måtten og lade det meste være usagt. Man skal måske faktisk glemme det, man som forfatter har på hjerte, og lade fiktionen leve sit eget, skramlede liv.
Guderne skal vide, at mange forfattere gennem tiden har ladet sig friste til at s