Luthersk lagkage

»We need, as the Germans would say, more Gemeinschaft and less Gesellschaft in the EU.«

Herman van Rompuy holder en kort pause i sin tale og kigger over brillekanten ud på salens to-tre hundrede forsamlede politikere, erhvervsfolk, diplomater og journalister. Bag den belgiske eks-EU-præsident tårner det, der ligner et antikt græsk tempel sig, med navnene Carl og Ottilia Jacobsen indgraveret i guld på gavlen. Rundt langs væggene står halvnøgne marmorfigurer i kontraposto og stirrer blindt ned på de lyttende jakkesæt i myrestole. Vi er til tænketanken Europas årskonference på Glyptoteket. På dagsordenen er ét overordnet punkt: hvordan kan vi bevare sammenhængskraften i EU i lyset af Brexit, de nye nationalistiske strømninger og tidens voldsomme økonomiske forandringer?

Rompuy er hovedtaler ved konferencen, og hans standpunkt er klart: han er optimist på EUs vegne. EU har leveret masser af løsninger, men problemet er, at man ikke har formået at omsætte resultaterne i en øget tillid til EU. Økonomien og jobskabelsen er i fremgang, det rationelle, effektive Gesellschaft-Europa går det fint med, ifølge Rompuy. Det, vi mangler nu, er det åndelige Gemeinschaft-fælle