Levende landskab
Det er næsten så enkelt som et eventyr, plottet i Malte Tellerups debutroman, Markløs. Fortælleren, 26-årige Malte, er taget hjem til Fyn for at hjælpe med forberedelserne til sin fars og hans kones dobbelte 60 års fødselsdag. Han og lillebroderen Emil bliver snart ramt af det hjemvendte barns ambivalens, og til festen beslutter de at gå tværs over øen til landsbyen Tellerup, hvor deres navn stammer fra. En dannelsesroman i miniature og en hjemstavnsfortælling if there ever was one – og Markløs skriver sig da også ind i den såkaldte hjemstavnsbølge med sin interesse for krydsningen mellem barndom og natursensibilitet, som på visse måder ligner den man kender fra f.eks. Josefine Klougarts debut.
I sin skildring af den enkle fortælling demonstrerer Markløs en stor omhyggelighed med præcise og poetiske beskrivelser, som når det lykkes bedst sætter det fynske landskab i bevægelse. Det er i det hele taget en kvalitet ved bogens idé og udførsel, at naturen ikke bare er kulisse eller metafor, men også hele tiden lever omkring den ellers ret prosaiske handling og det næsten banale plot om to unge drenge på en vandring, der er ved at komme overen