Den unge akademikers lidelser
Det er mildt sagt frustrerende at læse en bog med en så højrøstet titel, som den Andreas Ole Nielsen har givet sin netop udkomne debutroman og så ikke kunne finde noget referencepunkt i teksten. Eller blot ikke være snedig nok til at finde det. Det tenderer til det prætentiøse. En hurtig googlesøgning på Alle Dem Der Tror På Telekinese Ræk Min Hånd Op Nu ledte mig dog, udover til pladeselskabet og nu også forlaget Aftenrutines Facebook-side, også til en bizar liste over såkaldte livssætninger på riffeljagt.com, hvor romanens titel figurerer som livssætning nummer otte. Det gjorde mig ikke klogere på livet eller referencen, til gengæld lurede jeg lidt forsinket sætningens indbyggede ’pointe’. Godt nok, så er vi i gang.
Skal man dvæle en smule mere ved titlen, bygger den, hvert fald for undertegnede, en forventning op om noget skævt, skørt, måske endda poetisk indhold. Men faktisk er Andreas Ole Nielsens roman drevet af så simple mekanismer som plot og en – igen for undertegnede – vældig genkendelig setting på KUA, Københavns Universitet Amager; stedet som ifølge polemikere og meningsdannere er ynglested for den åh så forfærdeligt politisk korrekte, postkolonialisti
