Landskabet er ligeglad

»Landskabet er ligeglad,« siger Frederik da han står og tisser i en å, der markerer den dansk-tyske grænse lige udenfor en landsby ved navn Rens. Vejen skifter navn fra pebermarksvej til pfeffermarkstrasse ret pludseligt, men den virker også ret ligeglad med, hvad vi har valgt at kalde den.

I landsbyen mødte vi den 17årige Nikolai, tilflytter fra Kaliningrad og 2 g'er på det tyske gymnasium i Aabenraa. Han virker også pragmatisk omkring det sproglige og identitetsmæssige kludetæppe. »Det er bare Sønderjylland,« siger han og byder på russiske is indkøbt i Tyskland. Han taler fire sprog flydende og er med til at drive familiens multihal med tilhørende fodboldgolfbane lige overfor den forladte gendarmeriegård. Nogle informationsskilte ved siden af fortæller om en naturskøn cykelrute, der løber øst-vest langs grænsen »130 km på idylliske stier og veje mellem Vesterhavet og Østersøen byder på en oplevelsesrig cykeltur,« står der. Skiltene fortæller også historien om grænsedragningen efter 1. Verdenskrig og genforeningen i 1920. En ”grænsereguleringskommission” med medlemmer fra Frankrig, England, Italien og Japan. De kørte langs ruten i bil og finpudsede ruten.