Verdensborger nummer 1

Verdensborger nummer 0001, den 92-årige Garry Davis møder ATLAS i den lille lufthavn i Burlington, Vermont, hvor jeg netop er landet fra New York for at besøge verdensborgeren. Han er iført kasket, khakifarvede shorts og en t-shirt påtrykt ”Citizen of the world”. »Så du kunne kende mig«, siger han.

Jeg kravler ind i hans skramlede Honda Accord, der bærer præg af at være ejet af en mand, som ikke tager oprydning og andre dagligdags ting specielt alvorligt. Vi kører et minut eller to, svinger et par gange og parkerer på en bomstille vej ved Davis’ ydmyge og ikke helt nye pastelfarvede træhus. »Her kan du se«, siger verdensborgeren og peger på et lille stykke græs foran huset. »Det er Jordens overflade.«

Vi bliver stående et par minutter udenfor huset og taler. Davis er spinkel, bærer sit grå hår i en hestehale og er en anelse krum i holdningen, men virker ellers ikke særligt præget af sin fremskredne alder. På trods af alle de år, der er gået, siden Davis blev bevidst om sit verdensborgerskab i løbet af nogle dramatiske minutter i en bombeflyver over Nazityskland, er han ikke blevet træt af at gøre opmærksom på sin sag. Lige siden han som ung krigsvet