Borgmesteren af folkemusikken

Samtaler med Izzy Young er som en storm af anekdoter og indsigter fra musikhistorien. Den gamle mand, der af Bob Dylan-evangelister bliver nævnt som en central del af forløsningen af unge Bobs talent, vil hellere end gerne fortælle dig, hvordan det meste hænger sammen. Det generer ham heller ikke at skælde lidt ud på dig, hvis han synes, du stiller dumme spørgsmål. Men mest af alt er han en generøs ældre herre, der byder på kaffe og vindruer til den besøgende og fra sit lille Folklore Center på Södermalm i Stockholm stadig udfører det arbejde, som han startede i New York i 1957.

»Jeg er en almindelig jødisk dreng fra Lower East Side. Mine forældre havde et bageri på Ludlow street. Det var under depressionen, og vi var fattige. Nu er det en yuppie-gade, men da jeg voksede op, var det fattigt.«

»Det tog mig 30 år at komme fra Ludlow street til Grenwich Village,« fortæller Izzy Young, som egentlig skulle have været en form for videnskabsmand, men gik ud af skolen, da han blev fascineret af square dance og senere folkemusik i det hele taget. I 1957 åbnede han sit Folkore Center på MacDougal street i Village. En gade, der dengang var epicentret f